Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Politiken, 19. august 2013

Trods interne splittelser fortsætter sekulære politikere med at forsvare politiet og hæren. Vi har intet andet valg, siger de. Imens foreslår ministerpræsidenten, at Broderskabet forbydes.

________________________________________________________________________________________________________

Mens blot få hundrede modstandere af kuppet mod Mohamed Morsi gik på gaden i demonstration i Kairo, talte hærchefen for første gang til det egyptiske folk efter de seneste dages blodige begivenheder.

Abdel Fattah el-Sisis tale var en blanding af forsonende ord og stålfaste advarsler.

»Vores selvbeherskelse vil ikke fortsætte. Vi vil ikke acceptere flere angreb. Vi vil reagere med fuld styrke, mod en hver aggressor, som vil ødelægge Egypten«, sagde Abdel Fattah el-Sisi.

Direkte henvendt til Morsi-tilhængerne slog generalen dog også fast at, »der er plads til alle« i egyptisk politik, og at hæren ikke har nogen politiske ambitioner.

Det samme dobbelte budskab kom fra den midlertidige regering, som søndag holdt krisemøde. Ministrene diskuterede både et forslag til politisk forsoning  fra viceministerpræsidenten og et forslag om at opløse det Muslimske Broderskab fra ministerpræsidenten.

Regeringen er ved at undersøge den juriske basis for at erklære Broderskabet for ulovlig og en officiel beslutning vil angiveligt blive taget indenfor 15 dage.

Under Hosni Mubarak var Broderskabet officielt bandlyst, men blev alligevel tilladt at operere. Efter revolutionen blev bevægelsen legaliseret og det etablerede et politisk parti, Frihed og Retfærdighed.

Fortsæt med at læse »

Politiken, 18. august 2013

Det er mange egypteres opfattelse, at vesten tager Broderskabets side i landets konflikt. Det fører til stor vrede, som nu også rettes imod Danmark, efter regeringens fastfrysning af bistanden til Egypten.

_________________________________________________________________________________________

Egyptisk politi og militær måtte lørdag skyde i luften for at holde vrede menneskemængder fra at bryde ind i en moske, hvor adskillige hundrede islamister havde søgt tilflugt.

Efter fredagens voldsomme skudkampe i det centrale Kairo havde op mod 1000 tilhængerne af den afsatte præsident Mohamed Morsi barrikaderet sig i en stor moske.

Udenfor befandt sig politi og militærstyrker, som efter først at have truet med at storme moskeen, besluttede at tillade Morsi-tilhængerne at forlade området. Men adskillige hundreder af vrede modstandere af Morsi og Det Muslimske Broderskab, som også have forsamlet sig foran moskeen, ville ikke lade dem gå fri.

»Vi vil brænde dem alle op«, blev der ifølge et øjenvidne blandt andet råbt fra menneskemængden.

Morsi-tilhængerne nægtede derfor at forlade moskeen. På et tidspunkt blev der angiveligt skudt fra minareten, og politiet svarede igen med skudsalver, der efterlod adskillige håndfulde mærker i minareten.

Først sent ud på eftermiddagen blev den anspændte situation løst, da militæret begyndte at eskortere Morsi-tilhængerne væk fra området og beskyttede dem mod den vrede stime af mænd, hvoraf en del var bevæbnede med stave og knive.

Fortsæt med at læse »

Politiken, 17. august 2013

Broderskabet fortsætter med at mobilisere dets tilhængere i gaderne, velvidende at de vil blive beskudt. Voldelighederne får størstedelen af Kairos indbyggerne til at holde sig inden døre. 

__________________________________________________________________________________

Alle i Kairo vidste, at fredag ville blive endnu en blodig dag. Både de mange tusinder, som valgte at gå på gaden for at demonstrere imod militæret, og det store flertal af de 20 millioner indbyggere, som holdte sig inden døre det meste af dagen.

Byens gader var enten spøgelsesagtigt tomme eller lagde asfalt til kaotiske og blodige kampe. Nogle steder var den eneste lyd man kunne høre air-condition anlæggenes brummen, mens ansatte på en tankstation spillede fodbold i mangel på kunder. Og andre steder overdøvede konstante skudsalver en hver samtale, mens skrigene mennesker spurtede i dækning.

Efter at have begravet deres døde fra onsdagens rydning af Broderskabets teltlejre, gik Morsi-tilhængerne igen på gaden til trods for advarsler fra politiet, der gjorde det mere end klart, at nye demonstrationer ikke ville blive tolereret.

Fra flere kvarterer i byen forsøgte marcher at nå frem til hovedbanegården, hvor adskillige tusinde i forvejen havde forsamlet sig efter fredagsbønnen. Men undervejs kom flere af marcherne under angreb og gadekampe spredte sig ud over mange dele af byen.

På 15. maj broen, som krydser over Nilen, blev godt 5.000 Morsi-tilhængerne beskudt fra tage af høje bygninger, da de nåede over til den østlige bred. Snigskytter kunne øjnes på enkelte tagtoppe og fra sidegader skød civilklædte mænd med haglgeværer.

Fortsæt med at læse »

Politiken, 16. august 2013

Snart er de fleste spor af Broderskabets teltlejre væk i Kairos gader. Men voldelighederne fortsætter andre steder i landet og splittelsen i folket synes større end nogensinde.

_________________________________________________________________________

I halvanden måned var Rabaa Adawiya moskeen centrum for en velorganiseret teltlejr, som husede tusinder af tilhængere af den afsatte præsident Mohamed Morsi. Nu står moskeen helt udbrændt. Kun toppen af minareten har stadig den hvidkalkede farve, mens resten af bygningen er helt sodet til.

Soldater bevogter indgangen til moskeen, som var Morsi-tilhængernes sidste tilflugtssted, da de i over ti timer blev angrebet af sikkerhedsstyrker. I gaderne omkring er sporene fra lejren ved at blive fjernet. Udbrændte rester af presenninger, teltduge, tøj og religiøse bøger bliver fejet sammen og kørt væk i militære lastbiler, mens opportunister går på strandhugst i alt, hvad der stadig kan have værdi. På motorcykler og med hestekærrer kører folk af sted med træstolper, lagener og soveposer, mens politi og militær ser på.

Foran den udbrændte moske står grupper af lokale beboere og fotograferer de utrolige scener med deres mobiltelefoner. De har levet med Morsi-tilhængernes sit-in som nabo i halvanden måned og tiljubler de sikkerhedsstyrker som med voldsom magt sendte islamisterne på flugt.

»I ugevis bragte disse terrorister død og ødelæggelser til vores nabolag, og vi turde ikke nærme os moskeen. Se hvad der nu er sket med den. Kald ikke Broderskabet for en islamisk organisation, for det er det ikke. Det er en terror-organisation. Og vi er glade for at være kommet af med dem«, siger en mand, som ikke vil opgive sit navn til en udenlandsk journalist.

Som mange andre er han skeptisk overfor udenlandsk presse, der ifølge mange egyptiske medier forvrænger virkeligheden og fører propaganda for Broderskabet.

Fortsæt med at læse »

Politiken, forside, 16. august 2013

Dødstallet vokser i Kairo hvor flere hundrede lig ligger på gulvtæppet i en moske, nogle af dem brændt til ukendelighed.

_________________________________________________________________________________

Ayria el-Sayid sidder på gulvet i el-Eman moskeen foran to lig svøbt i hvide klæder. Det ene er hendes nevø. Det andet er en ukendt dreng.

»Se hvad de har gjort. De har brændt dem levende«, råber hun vredt og fjerner klædet fra drengekroppen, som er komplet forkullet.

»Ingen ved hvem han er. Lægen siger, at han er cirka tolv år. Hvem kan finde på at gøre sådan noget?«, siger Ayria el-Sayid.

Omkring hende i moskeen ligger ligene på lange rækker og en del af dem er helt eller delvist forkullede. De blev taget hertil, da tilhængere af den afsatte præsident Mohamed Morsi onsdag aften måtte evakuere deres teltlejr to kilometer væk.

Under de blodige kampe om kontrollen med lejren gik der ild i Morsi-tilhængernes felthospital. Det er uvist præcist, hvad der startede branden, men de pårørende i el-Eman moskeen hævder, at det var politistyrker som bevidst satte ild til hospitalet, som var fyldt med sårede og omkomne.

Ifølge det egyptiske sundhedsministerium er mindst 525 blevet dræbt i de seneste dages blodige opgør i Egypten. Dertil skal lægges de godt 250 lig i det midlertidige lighus i el-Eman moskeen, som ikke er blevet officielt registrerede. Dermed nærmer dødstallet sig de 850, som mistede livet under hele den 18-dage lange revolution i januar og februar 2011.

Fortsæt med at læse »

Politiken, PS, 4. august 2013

Det Muslimske Broderskabs fremtid står og falder med dets barrikaderede teltlejre. Rydder militæret lejrene med endnu et blodbad til følge, vil brødrene formentlig blive tvunget tilbage under jorden, og det kan afføde en ny generation af militante islamister.

______________________________________________________________________________________________________

Når man nærmer sig Det Muslimske Broderskabets sit-in i et stort vejkryds i forstaden Nasr City giver den først indtryk af en fæstning med dens sandsække og grundige sikkerhedstjek ved indgangen.

Men når man først er kommet indenfor ændrer billedet sig. Teltlejrene, boderne, popcorn-sælgerne og den stor scene får det næsten til at ligne en festivalplads – blot en enormt velordnet og organiseret en af slagsen.

Det er det her, de er rigtig gode til, brødrene. Hen over en måned har de udviklet deres sit-in til et velfungerende minisamfund, der nærmest er som en by i byen. Fra balkonerne på de høje etagebygninger ser beboerne i Nasr City ned på deres nye naboer, som sover på asfalten med sivmåtter som underlag og presenninger over hovedet.

Det var Broderskabets evne til organisering, som gjorde det i stand til at bevare bevægelsen intakt under Mubaraks undertrykkende regime, og som efter revolutionen gjorde brødrene i stand til at dominere egyptisk politik. Og nu forsøger de igen at udnytte deres stærkeste side til at modsætte sig kuppet mod Mohamed Morsi.

Alt i teltlejren er sat i system. Affald hentes og køres væk i en by som ellers er notorisk kendt for dets skrald i gaderne. Mad til titusinder af demonstranter bliver lavet i syv storkøkkener, som fra Morsi-tilhængere over hele landet modtager sække med ris, kasser af frugt og grønt samt levende køer og får.

200 læger og sygeplejersker arbejder i vagtskifter på det centrale felthospital ved siden af moskeen og på en håndfuld mindre kliniker spredt ud over lejren. Alle remedier, kitler og medicin er enten doneret af læger, klinikker og apoteker eller indkøbt for de penge, som doneres i en kasse foran felthospitalet og i Broderskabets mange lokale afdelinger.

Fortsæt med at læse »

Politiken, 1. august 2013

Det Muslimske Broderskab siger, at Mubaraks politistat er på vej tilbage, efter at politiets efterretningstjeneste har genoptaget overvågningen af islamister.

_______________________________________________________________________________________________

Lederfigurer i Det Muslimske Broderskab siger, at de igen er begyndt at modtage truende opkald. Stemmerne i telefonen er velkendte, men det er første gang i to et halvt år, at lederne hører dem.

»Vi kommer snart efter jeg. Dette var politiets revolution, og nu vil vi hævne os for det, som i gjorde mod os i jeres revolution«.

Sådan lød beskeden i et opkald fra politiet, ifølge en lokal leder af Broderskabet i byen Mansoura i Nildeltaet.

»Vi kender stemmerne og ansigterne på de politifolk, som før revolutionen overvågede os, anholdte os og torturede os. Nu ser vi dem igen på gaderne foran vores hjem, og vi hører deres stemmer i telefonen«, siger Ahmed Adel Rashed.

Hosni Mubaraks regime var kendt som en brutal politistat, hvor der blev holdt nøje øje med alle som vovede at kritisere det. Revolutionen i 2011 gav sikkerhedsapparatet en hård mavepuster, men nu er der noget, der tyder på, at de berygtede politistyrker er ved at rejse sig igen.

I lørdags skød og dræbte politiet 83 stenkastende Morsi-tilhængere i Kairo i den mest drabelige episode siden revolutionens dage. Efterfølgende har politiet ikke blot undskyldt sig selv for volden, men åbent erklæret, at det har tænkt sig at genoptage overvågningen af politiske og religiøse grupper.

Ifølge en talsmand for indenrigsministeriet er det fraværet af overvågning, som har givet »terrorister« mulighed for at operere frit og udføre voldelige angreb på staten. Derfor skal særenheder i politiets efterretningstjeneste genoplives, og erfarne efterforskere, som eller var blevet forflyttet, skal have deres gamle jobs tilbage.

Fortsæt med at læse »