Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Uncategorized’ Category

Fremover kan mine skriverier findes på rasmusbogeskov.com

Read Full Post »

Politiken, 30. juni 2013

_________________________________________________________________________________________

Med deres nye oprør har Egyptens revolutionære igen sat den politiske dagsorden. Men i noget af en kolbøtte går de denne gang på gaden i et håb om, at den militærjunta, som de for et år siden demonstrerede imod, nu vil skride ind på deres side.

_________________________________________________________________________________________

May Wahba fyrer sine replikker af med en selvsikkerhed og præcision, der ville være en hver professionel talskvinde værdig. Selv om det er en sen aften, og det ikke er blevet til meget søvn de seneste dage, er der ingen tøven i stemmen og heller ikke den konstant ringende mobiltelefon går hende på.

Fra at have været en spirende journalist på 27 år, som skulle passe sit nye job på en egyptisk avis, er May sammen med fem af hendes venner blevet nogle af de mest søgte interviewpersoner i landet. Her få dage før de store demonstrationer, som er kulminationen på deres kampagne imod præsident Morsi, vil alle have fat i en af de seks aktivister, som har sat Egypten på den anden ende.

»Det er gået helt ufatteligt stærkt. Vi havde en klar fornemmelse af, at der var udbredt folkelig utilfredshed med præsident Morsi, men vi blev alligevel overrasket over, hvordan vi er lykkedes med at nå ud i alle kvarterer, gyder og hjem i Egypten«, siger May Wahba på en cafe i det centrale Kairo, hvor hun er mødtes med nogle af de andre aktivister for at lægge de sidste planer.

At det skulle gå sådan havde ingen af vennerne forventet, da de en aften i april mødtes og aftalte at afprøve en ny strategi.

(mere…)

Read Full Post »

Politiken, 30. juni 2013

Ahmed Adel Rashed forsvarer ivrigt præsident Morsis præstation, selv midt under en af de strømafbrydeselser, som plager egypterne i de varme sommermåneder, og som Morsi havde lovet at gøre noget ved. Foto: Rasmus Bøgeskov Larsen

Ahmed Adel Rashed forsvarer ivrigt præsident Morsis præstation, selv midt under en af de strømafbrydeselser, som plager egypterne i de varme sommermåneder, og som Morsi havde lovet at gøre noget ved. Foto: Rasmus Bøgeskov Larsen

_________________________________________________________________________________________

I dag er det et år siden, at Mohamed Morsi kom til magten, og dagen bliver markeret med store demonstrationer imod ham. Men ude i provinsbyen Belqas er trofaste brødre som Ahmed Adel Rashed klar til at forsvare præsidenten til det sidste.

_________________________________________________________________________________________

Den 30. juni 2012 vil altid stå som et højdepunkt i Ahmed Adel Rasheds liv. På den dag gik en drøm i opfyldelse, da hans leder og forbillede, Mohamed Morsi blev svoret ind som Egyptens første demokratisk valgte præsident mens hele verden så på.

Efter i 84 år at have strides med imperialister, konger, generaler og diktatorer var Det Muslimske Broderskab endelig kommet helt til tops. Det var nu de skulle bevise deres værd overfor befolkningen, og der ville blive brug for en ung ingeniør som Ahmed til at genopbygge og udvikle Egypten.

Hvad Ahmed aldrig havde forventet var, at han et år senere skulle tilbringe årsdagen for præsident Morsis indsættelse med at forsvare Broderskabets lokale kontor i byen Belqas med sin egen krop.

Oppositionen har over hele landet lagt an til store demonstrationer, der vil kræve præsidentens afgang, og stemningen er stærkt anspændt. Adskillige af brødrenes kontorer i nærliggende byer er allerede i dagene inden årsdagen blevet sat i brand, og i provinshovedstaden Mansoura er tre brødre blevet dræbt i voldelige sammenstød med modstandere af præsidenten.

»Jeg forventer, at vi vil blive angrebet og vil få mange sårede i vores rækker. Vi har anmodet politiet om beskyttelse, men vi er tvunget til at forsvare vores bygninger med vores egne kroppe. Vi kan ikke regne med politiet, for de hader os og holder med præsidentens modstandere«, siger 28-årige Ahmed Adel Rashed.

(mere…)

Read Full Post »

Brødrenes store sats

Politiken, 23. maj 2012

Meget står på spil for det Muslimske Broderskab ved dagens præsidentvalg. Ikke blot har det sat dets troværdighed på spil ved at bryde løftet om ikke at opstille en kandidat, men der er også voksende utilfredshed internt i bevægelsen. 

Rasmus Bøgeskov Larsen, Beni Suef, Egypten

Tarek Mostafa viste godt, hvad der kunne være i vente, da han lagde fotoet ud på sin Facebook-profil.

Mange af hans venner og bekendte ville få det at se, og det var derfor næsten også uundgåeligt, at den lokale ledelse af det Muslimske Broderskab i hans hjemby Beni Suef ville høre om det.

Det kom derfor ikke som nogen stor overraskelse for Tarek, da han nogle dage senere blev bedt troppe op hos bevægelsen. Alligevel blev han chokeret over, hvor hårdt ledelsen gik til ham.

»Det var som at være til en afhøring hos politiet«, fortæller den 25-årige lærer.

(mere…)

Read Full Post »