Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Tunisia’ Category

Selv om de seneste måneders historiske omvæltninger i Mellemøsten har fundet sted i et hæsblæsende tempo, har regionens musikere fundet tid til at kanalisere revolutionens ånd ud i gennem lyd og ord.

Endnu før det lykkedes tuneserne at sende præsident Ben Ali på en tiltrængt pension, havde ’Generalen’, en rapper, sat ord på den frustration, der drev oprøret frem. Og siden er mængden af protestsange og revolutionsmusik blot vokset i takt med at oprørsstemningen har spredt sig.

Nye sange er blevet født, gamle er blevet remixet og halvfærdige er i al hast blevet pudset til. Musikken udviser på mange måder den kreativitet og kløgtige brug af de nye medier, som har været gennemgående karakterer for protestbevægelserne. Og i teksterne blander religiøse, politiske og sociale budskaber sig med hinanden, akkurat som de har gjort det på gaderne i Tunesien, Egypten og senest Bahrain, Libyen og Algeriet.

Læs videre på korrespondenterne.dk

Reklamer

Read Full Post »

Politiken, 23. januar 2011

De tunesiske unge er ikke sikre på, hvor deres land er på vej hen efter revolutionen. Men de er overbeviste om én ting: de nye magthavere er tvunget til at lytte til dem.

Rasmus Bøgeskov Larsen, Korrespondent, Tunis

Enma kigger længe ud i luften. Hun smiler og ryster på hovedet.

»Jeg kan simpelthen ikke huske, hvad jeg tænkte. Jeg er ikke engang sikker på, at jeg nåede at gøre mig nogen forestillinger om, hvad det ville ende med. Alt gik så ufatteligt stærkt. Det var ligesom, hvis du ser et barn, der er ved at drukne. Du reagerer instinktivt og uden at tænke over det.«

Som så mange andre unge tunesere vidste Emna Ben Jemaa ikke, hvad den opstand, hun var med til at holde gang i, ville føre til.

Foran hendes computer i hjemmet i en velhavende forstad til Tunis var den 32-årige blogger med til at grave huller under regimets mur af censur og sprede ordet om de voksende protester i det centrale og underudviklede Tunesien.

Hun kendte ikke dem, som gik på gaden i Sidi Bouzid, Kasserine og andre byer, og hun kendte kun et fåtal af dem, som læste de ord, hun skrev. Men det skulle vise sig at hende og andre internet-aktivisters indsats blev afgørende for, at protestbevægelsen kunne vokse sig så kraftig, at den slog benene væk under præsident Zine al-Abidine Ben Alis styre.

At en spontan opstand uden central organisering eller en fælles målsætning kunne få det, som alle troede var et urokkeligt autokratisk styre, til at ligne et skrøbeligt korthus har forbløffet hele verden.

Men måske var det netop denne karakter, som gjorde revolutionen mulig, siger Emna.

»Slangen havde intet hoved, som regimet kunne hugge af«.

(mere…)

Read Full Post »

Politiken, 20. januar 2011

Den mest mærkbare forandring i Tunesien er, at censorerne er fyret. Tuneserne kimer radio og tv-stationer ned, og journalisterne føler det som om, de har fået nyt job.

Rasmus Bøgeskov Larsen, Tunis, Tunesien

»Skriv alt. Skriv alt, hvad jeg har sagt. Jeg har intet at frygte«, siger Ludfi Miduni triumferende.

Han er han mødt personligt frem foran den private tv-kanal Hannibal TV i en forstad til Tunis for at sikre sig, at hans opfindsomme forslag til en ny regeringsstruktur kommer ud i æteren.

Opskriften er meget simpel, siger han. Tunesien bør fremover have to præsidenter og to af hver ministre. Dermed kan ingen tage magten alene, men bliver tvunget til hele tiden at gå på kompromis.

Om tuneserne vil støtte op om hans forslag er måske tvivlsomt. Men de skal i fald få det at høre, for Ludfi har tænkt sig at vente her, indtil der kommer en journalist ud af bygningen med en mikrofon.

(mere…)

Read Full Post »

Politiken, 19. januar 2011

Mens demonstrationerne fortsætter og benene vakler under landets nye samlingsregering, tager mange tunesere deres nyfundne friheder i egne hænder.

Rasmus Bøgeskov Larsen, Tunis, Tunesien

Man skal ikke betale indgang, og souvenirene er gratis på Benhassan Trabelsi museet i Tunis.

Efter at ejeren at dette overdådige palads i det velhavende La Marsa kvarter i det nordlige Tunis i fredags tog flugten, har indbyggerne i hovedstaden forvandlet det til en attraktion.

Med sort maling står der nu skrevet ’Museum’ på den hvide mur, der omringer palæet. Benhassan Trabelsi er bror til eks-præsident Zine al-Abidine Ben Alis kone og ansås som en af de mest magtfulde og korrupte mænd i Tunesien.

Nu strømmer tuneserne til hans hus for at få et førstehåndsindtryk af den opulente livsstil, som gør Ben Ali familien så forhadt i Tunesien.

Med sin lille datter på skulderen fortæller en af de besøgende, Khaled, at han sammen med hans kone er kommet for at se med egne øjne, »hvad de gjorde med folkets penge«.

Andre nøjes ikke med at se. Med hammer og mejsel forsøger en ældre mand, at hamre det sidste dyrebare marmor ud af en håndvask. Hans slag runger i de store sale, og blander sig med lyden af skridt, der myldrer hen over smadret glas. Paladset er efterhånden blevet rippet for alt af værdi, men de fleste går alligevel derfra med en lille souvenir.

Dokumenter og breve ligger spredt over græsplænen og affald vugger i svømmepølen. En mand peger op i loftet i entreen og forklarer, at de smukt formede sten stammer fra de berømte ruiner i Kartago ikke langt herfra.

Hærværket af paladset er en del af en systematisk hævn-aktion mod Ben Ali familien. Rundt omkring i byen er bygninger, som har huset familiens korrupte forretninger, blevet brændt ned, mens der omhyggeligt er sørget for at brandene ikke er bredt sig til de omkringliggende butikker og huse. Afsvedne Carefour-supermarkeder, Zeitoun-banker og Kia-bilforhandlere står tilbage som rådne tænder i et tandpastasmil.

(mere…)

Read Full Post »