Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Syria’ Category

Politiken, 15. august 2011

Sara er en af Syriens mange nybagte politiske aktivister, som er gået fra at leve en almindelig tilværelse til at holde dele af hendes liv hemmeligt og konstant være på vagt overfor den frygtede sikkerhedstjeneste.

Rasmus Bøgeskov Larsen, korrespondent, Beirut 

De kalder dem muzaharat tayyara, flygtige demonstrationer. De varer kun ti minutter, men er alligevel små sejre for Damaskus aktivister.

Det er afgørende for regimet at bevare kontrol med hovedstaden, og mens mange provinser har været præget af store protester har især de centrale dele af Damaskus været påfaldende rolige.

Men med Tayyara-protesterne er Damaskus’ aktivister lykkedes med at bryde tavsheden. Under Ramadanen finder de sted hver aften og ofte mange steder i byen.

Demonstranter samles til bøn i en nøje udvalgt moske og går derefter ud på gaden og begynder at råbe deres slagord imod regimet. Helt som ventet dukker sikkerhedsstyrkerne hurtigt op, og helt som planlagt sætter demonstranterne i løb ad de flugtruter, de på forhånd har udpeget.

Denne kattens leg med musen er aktivisternes eneste mulighed for at protestere i Damaskus, hvor samtlige af landets 18 sikkerhedstjenester har deres hovedkvarterer og gaderne er fyldte med agenter for det hemmelige politi.

Men legen er risikabel, for ofte er de ikke flere end nogle hundrede demonstranter.

»Nogle gange tænker jeg: dette er jo ikke mod, det er det rene selvmord«, fortæller Sara, en af aktivisterne.

(mere…)

Reklamer

Read Full Post »

Politiken, 14. august 2011

Det syriske regime fortsætter dets brutale angreb på demonstranter, men den nye, unge protestbevægelse giver ikke op og er blevet langt bedre til at modstå overvågning, anholdelser og tortur. 

Rasmus Bøgeskov Larsen, korrespondent, Beirut

Fem måneder efter oprørets begyndelse er en ny og bedre organiseret oppositionsbevægelse ved at vokse frem i Syrien.

Den anføres hverken af de eksilerede syrere, som hidtil har ageret talerør for demonstranterne, eller landets garvede men internt splittede dissidenter. Derimod er den udsprunget fra de syriske gader og består i stort omfang af syrere uden tidligere erfaring med politisk aktivisme.

Manglen på organisation har hidtil været den syriske protestbevægelses største problem. Inden oprørets start var oppositionen selv efter arabiske standarder meget lille og internt splittet efter årtiers undertrykkelse. Det gjorde det vanskeligt at koordinere aktioner og gjorde demonstranterne sårbare overfor det hemmelige politi

Men i takt med at oprøret har udviklet sig og spredt sig til hele landet, er såkaldte ’lokale koordinations komiteer’ blevet etableret i mange byer, og netværk er blevet skabt på tværs af regioner.

(mere…)

Read Full Post »

Politiken, 9. maj 2011

Foto: Carole al-Farah

Et voksende kor af syriske aktivister går imod den opposition, der driver protesterne frem. De hævder, at protesterne er ved at blive kørt af sporet, og at opbakningen til demonstrationerne er faldende.

Rasmus Bøgeskov Larsen, korrespondent, Beirut

Der bliver pludselig en lang pause i røret fra Damaskus. Så lyder der et dybt suk.

»Undskyld, jeg skulle lige høre det sidste nye fra al-Arabiya (arabiske satellitkanal, red.). Der er desværre nye demonstrationer undervejs i dag. I Banyas og Lattakia«, siger Bassam al-Qadi.

At en syrisk aktivist, som har tilbragt syv år af sit liv i fængsel og har været forbudt udrejse fra sit hjemland i 25 år, bruger ordet »desværre« om de historiske demonstrationer i mod regimet virker måske paradoksalt.

Men for Bassam al-Qadi er den syriske protestbevægelse ved at køre af sporet. Mens eksilerede oppositionsaktivister ihærdigt forsøger at tegne et billede af fortsat voksende demonstrationer imod præsident Bashar al-Assads regime, er Bassam blandt en række aktivister i Syrien, som oplever, at det tværtimod er vreden imod protestbevægelsen, der er voksende.

(mere…)

Read Full Post »

Volunteer music teacher with Iraqi refugee girls. Photo: Bassam Diab

Beating a drum can be a good way for a traumatized child to deal with her memories. At a community center for Iraqi refugees in Damascus, children use various art forms to express their emotions and learn how to handle them.

By Rasmus Bøgeskov Larsen, Damascus

From a stack of drawings, she picks one that looks almost like a piece of abstract art. Lines crisscross the paper, forming a web, which almost completely covers a stick figure. All of it is done in the same color. Red.

“We don’t know yet how to interpret this one. The boy is six years old and he refuses to draw in any other color than red. If you give him a crayon in another color, he throws it away”, explains Samar al-Halah, a 26-year old Syrian psychology student who volunteers at a community center in Damascus run by the Syrian Arab Red Crescent.

The little boy, an Iraqi refugee, has only recently begun to visit the center, and the volunteers are still waiting for a chance to understand what he has gone through. The drawings might help them find the answer. Like many other Iraqi children who come here, the boy is unable to put into words what he has experienced, and might well be suffering from emotional repercussions that he is too young to understand.

Read the full article at Mashallah

Read Full Post »

Politiken, 27. oktober 2010, International Økonomi, s. 17

Syrien er efter årtier i den internationale skammekrog et jomfrueligt marked for udenlandske investeringer. Den danske malingproducent Hempel er et af de selskaber, som prøver at være først i Syrien. Potentialet er stort, men det koster lærepenge.

Rasmus Bøgeskov Larsen, Hassia, Syrien

Tariq al-Nahas’ telefon giver ekko på hele etagen, når den ringer. Hans kontor er endnu det eneste på første salen på Hempels fabrik i Syrien, hvor der er god plads til de 25 ansatte. Nedenunder står nogle stole ensomt i en ellers tom foyer og inde i selve fabrikshallen, hvor en håndfuld arbejdere passer et par maskiner, runger skridtene mellem de opstablede malingsbøtter.

Hempel er endnu langt fra fuldt ud at udnytte dets fabrik i Syrien. Men for hver måned der går, vokser produktionen, og den egyptiske fabriksbestyrer behøver blot at kigge ud af vinduet fra hans kontor for at blive bekræftet i, at der er penge at tjene i Syrien i disse år.

»For fem år siden var her stort set kun os og ørkenen«, fortæller han og peger ud på de fabrikshaller, siloer og skorstene, som nu dominerer udsigten over industrikvarteret Hassia, ca. 150 km nord for hovedstaden Damaskus.

(mere…)

Read Full Post »

Slideshow: Syrisk Lingeri

Vodpod videos no longer available.

Read Full Post »

Politiken, 16. oktober 2010, 1. sektion s. 8

Syrien er blevet kendt i Mellemøsten for dets fantasifulde lingeri, som er en efterspurgt vare i basarerne og en populær bryllupsgave. Med blinkende plastikpistoler, arabisk pop og mini-ventilatorer fremkalder lingeriet latter i soveværelserne og forebygger utroskab.

Rasmus Bøgeskov Larsen, Damaskus

Med et smøret smil holder Nouri det pikante lingeri-sæt frem foran sig. Det består af en stroppeløs bh forbundet til en g-streng og er beklædt i røde og sorte fjer. Han beder de to kvinder klappe et par gange i hænderne. De kigger forundret på ham. Efter lidt tøven gør de som anmodet, og idet der lyder et klask, glider lingeriet på magisk vis ud af Nouris hænder og falder ned på bordet.

Ansigterne skifter folder, og kvinderne bryder ud i latter. De betaler de 700 syriske pund (ca. 85 kroner), som sættet koster og forsvinder forbi natkjolerne, mavedanserdragterne og det blinkende undertøj ud i basarens myretue af handlende.

Som en anden tryllekunstner forklarer den blot 17-årige Nouri ivrigt tricket bag lingeriet. Sættet bliver holdt sammen på ryggen af følsomme magneter, der let glider fra hinanden, sådan at en mand kan afklæde sin kone med blot et højlydt klap. Tanken bag er ikke, at det skal gå hurtigt at nå frem til hovedmenuen, men at det lille forførende tryllenummer kan overraske og fremprovokere latter i soveværelset.

Mange af varerne i onklens butik er designet med dette formål. Her er sæt i gule, røde og pink fjer med en blinkende plastikrevolver på trussen og en lille afspiller, der kan skratte arabiske kærlighedssange. Her er spiselige trusser med solbærsmag og fyldte chokolader, som gemmer på en g-steng. Her er en bh med neon-skrift, som lyser op, når der bliver mørkt, og en trusse med en lille ventilator, som sætter i gang, når det bliver hedt.

(mere…)

Read Full Post »

Older Posts »