Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Palestine’ Category

Politiken, 17. november 2012

 _____________________________________________________________________________________________

De tiltagende kampe i Gaza sætter Egyptens præsident Morsi på en alvorlig prøve. Han er under pres for at gribe til handling overfor Israel, men har reelt få handlemuligheder.

_____________________________________________________________________________________________

Kairos gader genlød fredag af vrede kampråb, da adskillige tusinder gik i protest mod Israels angreb på Gaza.

»Palæstina, jeres blod er vores blod, og jeres religion er vores religion«, lød det fra en blandet flok af islamistiske og sekulære aktivister samt almindelige egyptere.

Demonstrationer i sympati med palæstinenserne er intet nyt i Egypten.  Men til forskel fra tidligere er der nu en klar opfattelse af, at Egyptens politik overfor Israel er under reel forandring.

Hosni Mubarak tillod ofte demonstrationer for at give folket luft for dets vrede, samtidig med at han ignorerede folkestemningen og bevarede de gode relationer med Israel. Nu derimod er der en forventning om, at den nye præsident Mohamed Morsi vil reagere på gadens stemme.

»Vi kan ikke fortsætte som før. Morsi er vores præsident, og han er ikke en kujon«, lød det fra en gruppe demonstranter med en klar hentydning til den afsatte præsident og med en klar opbakning til den nuværende.

(mere…)

Read Full Post »

Politiken, 21. februar 2010, 1. sektion

Det egyptiske styre gør alt, hvad det kan, for at fjerne opmærksomheden fra dets undergrundsmur på grænsen til Gaza. Men hverken bortforklaringer, løgne eller verbale angreb på kritiske røster har kunnet forhindre ’skammens mur’ i at vække vrede i den arabiske verden.

Af Rasmus Bøgeskov Larsen, Beirut

I ugevis var smuglerne kæphøje. De tonstunge, bombesikrede stålplader, som store kraner sænkede ned i jorden ville ikke komme til at skade deres lukrative forretning. »Vi graver os bare under dem«, lød det selvsikkert.

Gennem det sidste år har smuglerne trodset bombeangreb fra israelske fly og egyptiske forsøg på at gasse dem ud af deres tunneler. Dødeligheden iblandt dem er steget, men de har fortsat deres virksomhed som effektive muldvarpe, der undergraver de israelsk-egyptiske handelsblokader. En underjordisk stålmur ville ifølge smuglerne blot være endnu en barriere på en allerede krævende forhindringsbane.

Men den ukuelige optimisme er væk nu. Det fortæller journalist Lina Attalah, som er en af få journalister, der har forsøgt at afdække, hvad der sker bag det røgslør, som den egyptiske regering har lagt ud over dets kontroversielle byggeri på landets grænse til Gaza.

»De er pludselig blevet opgivne og siger, at der ikke længere er noget, de kan gøre. De kan intet stille op mod vandet«, siger Lina Attalah, som skriver for den uafhængige egyptiske avis al-Masry al-Youm.

(mere…)

Read Full Post »