Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Lebanon’ Category

http://www.korrespondenterne.dk, 20. maj 2011

Også i Libanon går de unge på gaden i titusindvis og kræver regimets fald. På trods af, at de lever i den arabiske verdens eneste demokrati, føler de alligevel, at deres kamp imod det etablerede politiske system har meget til fælles med de oprør, der finder sted i hele regionen.

Soldaterne står med deres geværer slynget nonchalant om skulderen og småsludrer mens de hundreder af demonstranter passerer forbi dem. Én nikker lidt med hovedet i takt til den dundrende bas fra det mobile stereoanlæg midt i folkemængden, en anden nærlæser en af de flyers som bliver delt ud, og en tredje holder en rose i hånden, som han er blevet givet af en ung kvinde med brudeslør på.

Midt i det arabiske forår, hvor demonstranter bliver skudt på og arresteret i hundredvis, er også de libanesiske sikkerhedsstyrker sendt på gaden for at tage sig af protesterende unge. Men i stærk kontrast til ikke mindst nabolandet Syrien er soldaternes primære opgave i Beirut at holde trafikken tilbage.

At demonstrere er en borgerlig rettighed i den arabiske verdens eneste demokrati. Men for de unge libanesere på gaden betyder det langt fra, at de ikke føler sig som en del af den arabiske protestbølge.

Læs videre på korrespondenterne.dk

Reklamer

Read Full Post »

Politiken, 22. december, 1. sektion s. 12

Oprustningen fortsætter langs grænsen mellem Israel og Libanon, og FN’s fredsbevarende soldater, deriblandt 147 danske, kan ikke forhindre udviklingen, erkender missionens øverstkommanderende.

Rasmus Bøgeskov Larsen, Naqoura, Libanon

Den fredsbevarende FN-mission på grænsen mellem Libanon og Israel, som Danmark i et år har bidraget til med 147 soldater, kan ikke opfylde en vigtig del af deres mission.

I et eksklusivt interview med Politiken erkender den øverstkommanderende for UNIFIL-styrken, at de 12.000 internationale soldater ikke kan forhindre den politiske og militante bevægelse Hizbollah i at operere og opruste langs grænsen.

’Modstanden’, som Hizbollahs milits populært er kendt som, betragtes i dag af landets regering som en del af Libanons forsvar.

»En del af vores rolle er at assistere den libanesiske hær med at forhindre bevæbnede grupper i at operere i vores ansvarsområde. Men Libanons præsident har udtalt, at landets forsvar består af både hær, folk og ’Modstanden’. Hvis Libanon og landets præsident stoler på ’Modstanden’, hvad kan vi da gøre?«, spørger general Alberto Asarta Cuevas.

Men det må vel indebære, at den libanesiske hær dermed ikke kan forventes at arbejde for at afvæbne ’Modstanden’, når den bryder FN-resolutionen?

»Det er helt korrekt. Sådan er realiteterne her i landet, og det er UNIFIL nødt til at leve med. UNIFIL er her, fordi den libanesiske regering har bedt FN om vores støtte. Hvis den libanesiske regering bakker op om ’Modstanden’ er det op til regeringen og ikke til os.«

(mere…)

Read Full Post »

Politiken, 1. december 2010, International Økonomi, s.8

I 1982 dræbte Khalid Alwan tre israelske soldater på en cafe, som i dag er en Vero Moda butik. Blandt modstanderne af den israelske invasion fik mordet en legendarisk status, og Alwan mindes hvert år af medlemmer af hans politiske gruppe, SSNP. Foto: Rasmus Bøgeskov Larsen

 

I løbet af blot ni år er Bestseller blevet så populært i Mellemøsten med bl.a. tilbud om gratis fodpleje, at lokale intellektuelle håner det som et symbol på overdreven kommercialisering og taler om ‘VeroModafisering’. De unge købere er ligeglade – og nu kigger Bestseller på Iran.

Af Rasmus Bøgeskov Larsen, Beirut

Man kan måle et brands succes på mange måder. Den danske tøjgigant Bestseller har for eksempel siden 2002 åbnet 72 butikker i Libanon, og dets hovedkvarter i Beiruts fashionable downtown-kvarter er i samme tidsrum vokset fra en halv etage til tre fulde etager.

Men et varemærke er vel ikke for alvor populært, hvis det ikke for alvor er upopulært blandt intellektuelle og aktivister. Også på denne skala klarer Bestsellers kæder som Vero Moda, Jack & Jones og Only sig godt i Libanon. I hovedstaden Beirut er den danske modekoncern nærmest blevet symbolet på dominansen af udenlandske mærkevarer og tilsidesættelsen af byens kulturarv – en proces som en blogger ligefrem har døbt ’VeroModafisering’.

På det travle og traditionsrige handelsstrøg Hamra indtager Bestseller-kædernes butikker nogle meget historiske kvadratmetre. En af byens ældste og mest legendariske cafeer lå på et gadehjørne, hvor der i dag ligger en Jack & Jones, og det gav anledning til højtlydte protester, da der kom jeans på hylderne i stedet for mokka. I Vero Modas lokaler overfor fandt en berømmet nedskydning af to israelske soldater sted i 1982, og hver år mindes begivenheden med en højtidelighed foran indgangen.

Denne VeroModafisering blev tidligere i år sat på spidsen af en videokunstner i et kort klip med titlen ’Velkommen til Vero Moda, tidligere kendt som Hamra’. Han havde filmet en kort gåtur ned af Hamra, og ved hjælp af digital manipulation fået det til at se ud som om, at hver eneste butik på gaden hed Vero Moda.

(mere…)

Read Full Post »

JABAL MOHSEN, 2 November 2010 (IRIN) – The past caught up with Hussein Ahmad* one morning in the neighbourhood of Jabal Mohsen, in Lebanon’s northern port city of Tripoli, as he was busily organizing excited local children into five-a-side football teams for an event aimed at easing communal tensions.

As the local politician arrived to lend his seal of approval to the work of Ahmad and the other volunteer coaches, Ahmad immediately recognized the bodyguard with him. A few years back he had been among the armed young men of Jabal Mohsen, the stronghold of the Shia Alawites; Ahmad had been on the other side of the sectarian divide, as the leader of a Sunni militia from neighbouring Bab-Tebbaneh. Not wanting to taint the event, Ahmad kept out of sight until the politician left.

Memories of sectarian violence are still fresh in this area of Tripoli. With the country’s politicians locked in a heated dispute over the UN tribunal investigating the murder of former Prime Minister Rafik Hariri, killed in a bombing in 2005, many fear that trouble will return to the streets, so often the scene of score-settling during Lebanon’s long civil war.

Read the full article at IRIN

Read Full Post »

Football unites Tripoli kids

Story coming soon. Until then read more here.

Vodpod videos no longer available.

Read Full Post »

Politiken, 15. oktober 2010, 1. sektion s. 10

Den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad besøger for første gang det sydlige Libanon, hvis våbenlagre og genopbyggede huse han financierer. Tusinder af libanesere hylder ham som en helt, mens andre tusinder frygter hans indflydelse.

Rasmus Bøgeskov Larsen, Maroun al-Ras, Libanon

Man kan næsten ikke se, at Maroun al-Ras for blot fire år siden lagde bakketop til et af de hårdeste slag under krigen mellem Israel og Hezbollah. Alle bygninger er enten nye eller ved at blive opført, og den nylagte asfalt glinser sort i den hårde sol.

Men man kan høre det. Her er næsten ingen menneskestemmer, kun lyden af blafrende flag. Få indbyggerne er endnu vendt tilbage til deres genopførte landsby, men som mange andre byer i Sydlibanon i dag er der pyntet op til fint besøg. Iranske, libanesiske og Hezbollah-flag vejer fra hustoppe, og langs vejene hænger plakater med den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad. Hans hånd er knyttet og påskriften lyder Obamask: »Vi kan«.

Der er formentlig få steder i Iran, hvor Ahmadinejad vil få en hyldest som i de shiitiske byer og kvarterer i Libanon. Siden han ankom onsdag morgen på sit første besøg i Libanon er tusinder mødt frem i Beirut og den sydlige del af landet for at hylde ’symbolet på modstanden’, som mange kalder ham, og overdynge ham med riskorn og roser.

(mere…)

Read Full Post »

Electronic Intifada, 15. January 2010

It doesn’t take a long walk from Yasin’s little, ingenious studio for him to make his point. Three teenage boys strolling up a narrow alley, cell phones in hand, share some scratchy beats.

“That is one of our songs”, Yasin points out.

Inside the dimly lit 10 square meter ground floor room of his family’s house, he had just been relating how it has become a common experience for him to be able to pick out his own music from the soundscape of the crowded Burj al-Barajne Palestinian refugee camp on the outskirts of Beirut.

When Yasin began writing down his thoughts as rap lyrics some eight years ago, hip-hop to most people was the realm seen in videos of bling-bling, women and fast cars — a world remote from the realities of camp life. But Yasin had traveled back to the roots of the genre in the impoverished black neighborhoods of the American metropolis where he discovered angry voices of disillusionment that resonated well with his own life.

Read the full article at Electronic Intifada

Read Full Post »

Older Posts »