Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Iraq’ Category

Politiken, 9. oktober 2010, 1. sektion s. 9

Lindrende toner. En gang om ugen mødes en gruppe irakiske mænd for at diskutere flygtningenes situation i Syrien. Der bliver dog som oftest også tid til traditionel irakisk musik og poesi. Foto: Bassam Diab

 

Irak sætter verdensrekord – 216 dage uden regering

De irakiske politikere har i denne uge sat verdensrekord i, hvor lang tid det kan tage at forme en regering. I Syrien sidder hundredetusinder af flygtede irakere og følger udviklingen med ængstelse. Deres tillid til det famlende irakiske demokrati er lavt, og mange har opgivet håbet om at vende hjem.

Rasmus Bøgeskov Larsen, Damaskus

Khaled tager en dyb indånding gennem cigaretten. Rynkerne i panden og de lukkede øjenlåg fortæller tydeligt, at der ikke vil følge et positivt svar for enden af røgskyerne.

»Politikerne opfører sig som om, at Saddam stadig er live«, sukker han uden at nævne den nu hængte leders efternavn og uden at præcisere, hvilke politikere han taler om. Begge dele er indforstået. Der kan kun være tale om én Saddam, og de politikere, der ifølge Khaled stadig ser hans genfærd i gaderne, er de shiitiske ledere, som dominerer irakisk politik.

»I deres øjne er alle sunnier enten med Saddam eller også er de terrorister. Vi har ikke en chance. Irak er ikke sikkert uden amerikanerne. Slet ikke for os sunnier«, uddyber den 50-årige ingeniør.

Han sætter ord på en mistillid til det unge demokrati, der er udbredt blandt de tilbageværende flygtninge i Syrien. For at kunne vende hjem er de afhængige af, at de sekteriske splittelser, som sendte dem på flugt, bliver helet. Men i stedet synes de irakiske politikere i færd med at kaste salt i såret.

(mere…)

Read Full Post »